Den rigtige løn i PPR
Tale-hørelærere ved PPR følger det samme lønsystem som lærere ansat i folkeskolen.
Du kan læse mere om lærernes lønsystem her
Der er et særligt tillæg for tale-høreundervisning; du kan se det nøjagtige beløb på dette link til DLF's hjemmeside
Der er desuden i Odense Kommune aftalt et tillæg til tale-hørelærere for PD-uddannelse samt for uddannelser, der er ligestillet med PD-uddannelser (kandidatuddannelser og exam.art/exam.pæd). Tillægget er for overenskomstansatte på 7500 kr. (niveau 31/3 00) og for tjenestemænd et løntrin.
Det er også aftalt, at fastansatte tale-hørelærere, der endnu ikke har opnået obligatorisk kvalifikationsløn (efter 4 års ansættelse) ydes et ekstra trin.
Med virkning fra 1. april 2010 får alle tale-hørelærere ved PPR et tillæg for fleksibilitet i teamarbejdet på 3000 kr. (niveau 31/3 00).
Der er desuden aftalt konkrete tillæg til nogle tale-hørelærere.
Odense Lærerforening har lavet et regneark (excel), som du kan bruge til at beregne din løn eller kontrollere, om din lønseddel er korrekt.
Hvis din lønseddel ikke er korrekt, bør du henvende dig til din tillidsrepræsentant eller til Odense Lærerforening.
Du kan kontrollere din lønseddel HER<BR>
På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kan du læse mere om den centralt aftalte del af lønnen.
Hvis du er lærer på grundløn, klik her
Hvis du er lærer på anciennitetsløn, klik her
Tale-hørekonsulenter
Størstedelen af de tidligere tale-hørelærere er fra 1. august 2011 ansat som tale-hørekonsulenter. De indplaceres på grundløn 44+12.000 kr. (niveau 31/3 00) og får desuden et funktionstillæg på 5.200 kr. (niveau 31/3 00), der dækker tillæg for 200 timers tale-høreundervisning.
Tale-hørekonsulenter med 12 års erfaring på baggrund af grunduddannelsen får derudover et kvalifikationstillæg på 10.000 kr. (niveau 31/3 00).
Der er derudover aftalt et udligningstillæg til nogle tale-hørekonsulenter, der ellers ville gå ned i løn ved overgangen til konsulentansættelse.
Skolepsykologer
Lønnen for skolepsykologer aftales dels centralt ved overenskomstforhandlingerne; dels gennem aftaler mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune.
Det er aftalt med Odense Kommune, at nyuddannede fastansatte skolepsykologer får tillagt to løntrin oven i grundlønnen. Når man har arbejdet som skolepsykolog i mindst et år efter færdiggørelsen af uddannelsen, tillægges yderligere et trin.
Med virkning fra 1. april 2010 får psykologer og kandidater i pædagogisk psykologi efter et års ansættelse ved PPR desuden et fastholdelsestillæg på 5000 kr. (niveau 31/3 00).
Der er desuden aftalt konkrete tillæg til nogle skolepsykologer for yderligere erfaring, koordinatorfunktioner med mere.
Du kan læse mere om lønnen for skolepsykologer på Danmarks Lærerforenings hjemmeside, klik her
Konsulenter ved PPR
Konsulenter ved PPR er ansat med en centralt aftalt grundløn samt forskellige tillæg aftalt mellem Odense Lærerforening og Odense Kommune.
Du kan læse mere mere om lønnen for konsulenter på Danmarks Lærerforenings hjemmeside, klik her



