LærerBladet: Merete Riisager rykker!

Merete Riisager 4 Li6 Medium
Nye toner fra undervisningsministeriet. Læringsmålene nedtones af den nye undervisningsminister, Merete Riisager, der vil flytte fokus i skolen til undervisning, kundskaber og dannelse. Hun vil kigge på vejledningen, der ikke er en del af reformen. -Læringsmålene skal være understøttende og ikke stå i vejen for undervisningen, siger hun.

 -Det første, vi tager fat på, er læringsmålene, siger den nybagte minister, da LærerBladet fanger hende på en telefonlinje.  Der er optimisme i stemmen, og da vi senere træffer hende på Kulturmaskinen i Odense til møde i den lokale afdeling af Liberal Alliance, er der også optimisme i øjnene.

-Vi vil kigge på antallet af målene og brugen af dem.  Læringsmålene skal være understøttende og ikke stå i vejen for undervisningen.  Det er der opmærksomhed om i forligskredsen, siger hun.

Der er efter ministerens mening tale om en overstyring af folkeskolen, og hun vil give lærerne større frihed til faglige og professionelle vurderinger.

-Jeg er opmærksom på, at mange lærere har oplevet et motivationstab og et meningstab.

Det er minefyldt farvand, Merete Riisager har begivet sig ud i, men foreløbig har den 40-årige politiker, der oprindelig kommer fra Næsby i Odense, indtil nu ikke lavet nogle synlige fadæser, som pressen har kunnet løbe med. Det er hidtil lykkedes hende at sno sig mellem regeringsgrundlaget, embedsapparatet og egne markante holdninger.

Det har hun klaret ved blandt andet ikke at komme med udmeldinger om væsentlige ændringer af reformens rammer, men hendes sprog og tilgang til indholdet i skolen er udtryk for en markant ændring af den skolepolitiske kurs.  Så markant, at skoleforsker ved UC Lillebælt og forfatter til bogen „Uden mål og med“, Keld Skovmand, mener, at der i hvert fald „rent sprogligt er tale om en modrevolution“.  Det sagde han til Kristeligt Dagblad den 27. 12. 2016.

Keld Skovmand har foretaget en konkret ordoptælling i den ministerielle bekendtgørelse med vejledning i de nye læringsmål og sammenlignet med den tilsvarende bekendtgørelse før reformen. Før reformen optrådte ordet „undervisning“ 430 gange og „kundskaber“ 570 gange.

I den nye bekendtgørelse står ordene henholdsvis tre gange og én gang.

Ændring af vejledningen?

Noget kunne tyde på, at det er vejledningen til reformen, som Merete Riisager har tænkt sig at ændre på, for på LærerBladets spørgsmål om, hvordan hun vil sætte sig igennem og justere på skolereformen, svarer hun, at vejledningen ikke er en del af reformen.  Det kræver ikke direkte hjemmel i loven, hvis ministeriet vil udsende en vejledning i, hvordan skolerne bør arbejde med at opfylde de forenklede Fælles Mål.  Desuden vil hun styrke dialogen med kommunerne – ikke kun KL.

Merete Risager lægger ikke skjul på, at hun ønsker, at skolens fokus skal flyttes fra læring til undervisning og dannelse. Folkeskolens lærere og ledere samt kommunale beslutningstagere og administratorer skal væk fra det, hun ser som et „meget mekanisk mål- og metodefokus“.

Der ikke er noget galt med læring i betydningen, at børn lærer noget, siger hun til Kristeligt Dagblad.

-Men læring kan blive enten tilfældig eller mekanisk. Det risikerer at blive, at man sætter et mål, og så får man lært det, og så går man videre til det næste. Men den dybere indsigt kan være svær at sætte på den formel.

-I disse år begår folkeskolen ofte den fejl, at lærdommen bliver synlig, men også overfladisk og flygtig.  

Opgør med konkurrencestaten?

Den nye undervisningsminister er på mange måder kontroversiel. Ikke blot fordi hun har været modstander af den folkeskolereform, som hun nu skal administrere. Hun er også medlem af et parti, der i nogle kredse går for at være erhvervslivets nye darling, samtidig med at hun på skoleområdet varsler et opgør med konkurrencestaten.

Det er da heller ikke gået stille af med udnævnelsen af Merete Riisager.  Både på grund af hendes åbenlyse modstand mod hele læringsbølgen, men selvfølgelig også fordi Liberal Alliance som ét af få partier ikke var med i kredsen bag folkeskoleforliget. 

Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind og Venstres Anni Mathiesen er „dybt bekymrede“. For Radikale Venstres Lotte Rod er Merete Riisager én af de politikere, hun er „mest uenig med“, og SF’s Jacob Mark er „decideret chokeret“ over valget af den nye undervisningsminister.

Mest ufølsomt var måske uddannelsesredaktør Jakob Fuglsangs udsagn den 28. 11. 2016 om, at Riisager ville blive folkeskolens svar på Donald Trump, men mest bemærkelsesværdigt var det, at undervisningsministeriets departementschef, Jesper Fisker, ved selve overdragelsesceremonien ifølge Folkeskolen.dk følte sig foranlediget til at løfte pegefingeren over for den nye minister:  „Her bliver jeg nødt til at understrege, at der står i regeringsgrundlaget, at nu skal der være grundlæggende ro om folkeskoleområdet, men plads til justeringer“. 

Fisker undlod ikke at bemærke, at han kendte Riisager fra „utallige forhandlinger, hvor du som regel har været imod“.

Andre ser muligheder i at få en systemkritiker ind i systemets teknikrum.

Jan Maintz, der er gymnasielærer og skribent ved Information, mener, at Merete Risager skaber et meget markant brud med Antorini-tiden. 

-Der er sket noget fuldstændigt banebrydende nyt i dansk uddannelsespolitik: Danmark har fået en undervisningsminister, Merete Riisager (LA), som indædt har slået sig op på en kamp imod mange års markedsgørelse af uddannelsessystemet; mod det hårde fokus på kompetencer, snævre færdigheder og elevens tilpasning til markedet.

I sin kommentar i Information den 21. januar 2017, gør han opmærksom på det ironiske i, at en undervisningsminister fra Danmarks mest markedstilbedende parti nu skal lære venstrefløjen, at skolens formål ikke er en snæver markedsduelighed, men almendannelse, forberedelse til videre uddannelse og skabelsen af et godt demokrati!


 

Uddrag af regeringsgrundlaget

„Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner. Det er afgørende, at der fortsat sikres ro om folkeskolen, så den forandring, som skolen er i gang med, understøttes bedst muligt. Regeringen vil løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen.“


 

Merete Riisager

-Født 1. marts 1976 i Aarhus.  Gift med SRI-manager Mogens Pedersen.

-Undervisningsminister.  Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Fyns Storkreds fra 2011.

-Cand.mag.pæd., Københavns Universitet, fra 1997 til 2003.

-Manager, Work Life Learning, LEGO, fra 2010 til 2011.  Manager, Learning & Change.

-PricewaterhouseCoopers, fra 2007 til 2010.

-Konsulent, Work Life Learning, IMS Assima A/S, fra 2004 til 2007.

-Kandidat for Radikale Venstre i Odense Sydkredsen fra 2006 til 2010.