Information om arbejdstidsaftalen

Digitale medlemsmøder, Hotline for medlemmer, lokalt medlemsmøde

Der vil i den kommende tid foregå en del aktiviteter med henblik på information om den nye arbejdstidsaftale. 

Digitale medlemsmøder
Der afholdes to digitale medlemsmøder, hvor formand Anders Bondo Christensen og formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen vil fortælle om aftalen og dens muligheder.

Disse møder afholdes torsdag 20. august kl. 18.00 og mandag 24. august kl. 16.30.

Datoer samt link til møderne vil blive udsendt i et medlemsbrev. Medlemsmøderne vil desuden blive annonceret på de sociale medier. Man vil her få mulighed for på forhånd at stille spørgsmål, som Anders og Gordon på bedst mulig vis vil inddrage i deres oplæg.

Hotline for medlemmer
Som et led i informationen til og inddragelsen af medlemmerne vil der blive afviklet en hotline, hvor medlemmer af forretningsudvalget vil svare på spørgsmål over telefonen. Man kan ringe på 3369 6395 eller 3369 6293 tirsdag 25. august kl. 17.00-18.00.

 

Lokalt medlemsmøde om arbejdstidsaftalen torsdag den 27. august 2020 kl. 17-18.30 i Klaregade 19, 4. sal. 

På grund af corona-situationen bedes medlemmer, der ønsker at deltage, tilmelde sig senest tirsdag den 25. august 2020 kl. 12.00 til 082@dlf.org.

Deltagelse sker efter først-til-mølle-princippet. Hvis antallet af tilmeldte overstiger grænsen for, hvor mange vi må forsamles i lokalet, vil der blive indkaldt til et ekstra møde. 

 

Med venlig hilsen

Odense Lærerforening

 

 

Emner

Målgruppe