Filmklubben lørdag den 27. november 2021

Filmklubben Nov2022
Der er norsk og fransk i Filmklubben på lørdag, når "Alt gik godt" og "De uskyldige" er på programmet

Filmen ”Alt gik godt” vises lørdag kl. 10.00

Filmen 'Alt gik godt' ('Tout s'est bien passé') er et nyt drama af den franske auteur François Ozon.

Da André på 85 år får et hjertetilfælde, skynder Emmanuelle sig til sin sengeliggende far. Syg og delvist paralyseret beder André sin datter om at gøre en ende på hans liv.

Men hvordan kan man imødekomme sådan et ønske, når der er tale om ens egen far?

'Alt gik godt' er instrueret af François Ozon. Han har tidligere instrueret skelsættende værker som Swimming Pool og Ung og Smuk.

 

Filmen ”De uskyldige” vises lørdag kl. 13.00

Det norske gyserdrama 'De uskyldige' handler om den 9-årige pige Ida, der sammen med sine forældre og sin autistiske storesøster, Anna, flytter ind i et ejendomskompleks.

Her møder de børnene Ben og Aisha, og de fire knytter hurtigt et særligt bånd og begynder at lege sammen. Legene tager dog en uventet, overnaturlig drejning, og inden længe begynder uhyggelige ting at ske for børnene.

'De uskyldige' var en del af dette års filmfestival i Cannes, hvor den var nomineret til prisen 'Un Certain Regard', der hædrer film for deres utraditionelle stil og fortællinger.

 

Medlemmer i Odense Lærerforening tilbydes 2 billetter til hver forestilling med en rabat på 20 % af normalprisen.

Bemærk: Billet kan først købes fra torsdag kl. 14 i den uge, filmen vises. Der kan ikke reserveres billetter. 

 

Målgruppe